Midsommer og jubilæum 2019
Majstang i Børglumparken
Børglumparken afholdt den 15. juni 2019 en kombineret 30-års jubilæums- og midsommerfest. Som noget helt nyt blev der ned mod naturstien rejst en majstang.
Midsommerfest med en majstang var ikke noget, der var forsøgt før! Det der lignede en lidt skør idé, skulle vise sig at blive en stor succes. Hermed er vores opfordring til at prøve noget nyt bragt videre.
Inspirationen er svensk, men i virkeligheden er traditionen med majstang mere udbredt end det almindeligvis er kendt i Danmark. Opskriften til arrangementet blev et sammenkog af, hvad vi kunne finde om svenskernes tradition, og hvad vi selv fandt på.
På nettet kunne vi se, at vores svenske venner til majstangstraditionen ofte knytter svenske sange og danse, frokost i det grønne (med rigeligt snaps) og fælles lege, hvor både voksne og børn deltager. Vi havde lyst til at forsøge med en kagekonkurrence og gik på jagt efter nogle gamle danske lege. Den svenske musik skiftede vi ud med dansk tilsvarende. Stadigvæk traditionel folkemusik. Under spisningen dog ikke helt så traditionelt.
Hele dagen kom til at strække sig over 12 timer fra klokken 10 om formiddagen til klokken 10 om aftenen. I Herning den dag den 15. juni går solen ned fire minutter over ti. Cirka på det tidspunkt sluttede vi af efter en lang og festlig dag i Børglumparken.
Forberedelserne
Fremstillingen af majstangen gik vi i gang med et par dage i forvejen. Rune, der selv er spejder, havde en god forbindelse til FDF i Tjørring, og skaffede herigennem en træstamme til formålet. Den blev hentet i god tid og lagt klar. Heldigvis kunne vi gå efter den, og var derfor ikke tvunget ud i trafikken.
Jerry, Ivan og Gert gjorde festpladsen klar. Med et pælebor fik de boret et dybt hul i centrum. Ca. 1 meter dyb og placerede et rør, så stedet kan bruges igen til næste år. Et dæksel til at lukke af og nogle trækiler. Græsset ryddede de i en cirkel på 4 meter omkring hullet.
Kransen
Planen var, at der skulle være en krans, nogenlunde som den krans der blev anvendt for 30 år siden i forbindelse med byggeriet. Alt hvad vi skulle bruge, fandt vi i naturen lige omkring os. Ved åen fandt vi pil. Sammen med lidt ståltråd – eller alternativt jutegarn – flettede vi bunden til kransen. Billedserien illustrerer hvordan.
Vi flettede godt 3 meter pilekviste og forbandt enderne. Bagefter brugte vi jutegarn til at stabilisere kransen i den rigtige form og lod den hvile natten over.
Regnvejr om formiddagen
Selve dagen lagde ud våd og regnfuld. Faktisk var vejrudsigten en ren gyser med udsigt til regn fra start til slut, men heldigvis kom det ikke til at holde.
Aftenen forinden havde vi allieret os med Harald Nyborg, og indkøbt to pavilloner. Det skulle sig at være en god investering. De blev rejst som det første, og under dem kunne vi arbejde i fred og ro.
Majstang i Børglumparken
Børglumparken afholdt den 15. juni 2019 en kombineret 30-års jubilæums- og midsommerfest. Som noget helt nyt blev der ned mod naturstien rejst en majstang.
Midsommerfest med en majstang var ikke noget, der var forsøgt før! Det der lignede en lidt skør idé, skulle vise sig at blive en stor succes. Hermed er vores opfordring til at prøve noget nyt bragt videre.
Inspirationen er svensk, men i virkeligheden er traditionen med majstang mere udbredt end det almindeligvis er kendt i Danmark. Opskriften til arrangementet blev et sammenkog af, hvad vi kunne finde om svenskernes tradition, og hvad vi selv fandt på.
Materialer
- Beskærersakse
- Jutegarn
- Nogle søm og en hammer
- Grønt løv
- To bukke
- En træstamme på 5-6 meter
På nettet kunne vi se, at vores svenske venner til majstangstraditionen ofte knytter svenske sange og danse, frokost i det grønne (med rigeligt snaps) og fælles lege, hvor både voksne og børn deltager. Vi havde lyst til at forsøge med en kagekonkurrence og gik på jagt efter nogle gamle danske lege. Den svenske musik skiftede vi ud med dansk tilsvarende. Stadigvæk traditionel folkemusik. Under spisningen dog ikke helt så traditionelt.
Hele dagen kom til at strække sig over 12 timer fra klokken 10 om formiddagen til klokken 10 om aftenen. I Herning den dag den 15. juni går solen ned fire minutter over ti. Cirka på det tidspunkt sluttede vi af efter en lang og festlig dag i Børglumparken.
I toppen blev der hamret et stort søm i, som kransen skulle fæstnes på.
Dekorering af kransen
Udgangspunktet havde vi fra dagen i forvejen. Rammen til kransen placerede vi på et bord og igen hentede andre de grønne grene og en monterede dem med jutegarn. Kransen blev vent, så vi sikrede os, at den var flot på begge sider.
Efter dette kom turen til blomsterne, som primært blev monteret på undersiden.
Montering af bånd
I dagens anledning, som ikke kun var midsommer og jubilæum, men også Dannebrogs 800-års dag, havde vi fundet nogle flotte silkebånd frem i de helt rigtige farver. 15. juni er Valdemarsdag og flaget var hejst.
Efter at det hele var på plads og tjekket, kunne vi klippe snorene, der stabiliserede kransens form.
Derefter handlede det bare om at binde en fast knude og få kransen sat ordentligt fast i toppen af majstangen. Det var imens majstangen stadigvæk lå placeret på de to bukke.
Imens var regnen stilnet helt af, og vi gjorde os klar til selve fejringen. Marken var stadigvæk ganske våd, uden at det dog betød noget. Vi hyggede med dansk folkemusik og flere kom til. Programmet skulle efter planen starte klokken tretten.
Rejsning af majstang
Endelig er majstangen klar til at blive rejst på festpladsen. Alt klar til den store begivenhed. Hermed er en ny tradition indstiftet i vores afdeling.
Erik, Henry, Ivan og Torben tager opgaven på sig, mens alle andre står i baggrunden.
Dans om majstang
Herpå gik det løs med sang og musik. Børn og voksne var enige om at synge med på “Så går vi rundt om en Enebærbusk”, “Jeg gik mig over Sø og Land” etc.
I det hele taget viste det sig at være en god idé at finde de gamle børnesange frem igen. Vi gamle kunne sjovt nok synge med på de gamle sange og for en gang skyld blev der sunget igennem. Det gentager vi til næste år.
Kagekonkurrence
Bagefter gik samtlige beboere og gæster med op i gildesalen, hvor der var gjort klar til kagekonkurrence.
I alt ni deltog i konkurrencen, og afstemning foregik ved, at der blev smagt på herlighederne, og så skulle hver især tage en karamel og placere i glasset ud for den kage, som smagte bedst.
Herudfra blev der kåret en stolt vinder (Mona), en andenplads (Lene) og en kage “med plads til forbedring” (Said).
Ballondans
I afdelingens øverste gård havde vi forberedt en række lege for voksne og børn.
De mindste (plus Susanne) fik bundet en ballon til den ene fod og så gjaldt det ellers om at springe de andres og stå tilbage med en hel ballon.
Vinder blev Sri, som dog overdrog gevinsten til sin gode ven Felix på andenpladsen.
Kartoffelløb
Deltagerne blev her opdelt i to hold og hver førstemand fik udleveret en ske og en kartoffel. Denne skulle løbe med kartoflen – uden at røre kartoflen.
Da sidste mand/kvinde havde tilbagelagt ruten blev vinderholdet belønnet med en præmie til hver.
Pen i flaske
Endeligt blev afdelingens seniorer kaldt på banen til den sidste konkurrence.
Alle fik bundet en blyant i snor for enden, og opgaven gik herefter ud på at få blyanten ned i en tom flaske. Seks lagde ud og vor hver gang blev den sidste hevet ud af løbet.
Vinder blev en stolt Holger.
Afslutning med grill
Efter alle aktiviteterne kunne vi slappe af med grill og god mad til langt ud på aftenen.
Det hele blev sluttet af med en kagemand, som Boligselskabet Fruehøjgaard havde finansieret.