Webmasters corner

Keith Jarrett i Tokyo

Jeg har lyst til at hejse flaget for en musikalsk helt. Keith Jarrett var i 1978 i Tokyo, hvor han i forbindelse med en koncert i Nippon Budokan den 12. december indspillede My Song. En melodi i en let munter scandi-stil. Giv den tid til at folde sig ud. Keith Jarrett blev i 2018 ramt af et slagtilfælde, hvilket gjorde ham delvist lam i venstre side, hvorfor han ikke længere optræder offentligt.

Musik udenfor mainstream

Jeg er webmaster og mener nok, der bør være plads til mine personlige forslag til god lytning. Jeg har interesse for musik, der ikke nødvendigvis er engelsk. Også gerne musik, der er iørefaldende nærmest ørehængende. Missionen er lykkes, hvis bare én bliver inspireret til at lytte til mere varieret musik, og opdager, at musik også kan produceres uden for mainstream. Populære numre er ikke udelukket.

Mariachi fra Mexico

For at begynde et sted. Natalia Lafourcade har længe befundet sig indenfor radaren hos mig. Natalia er et stort navn i Mexico og i dele af USA tæt på Mexico. Hendes musik er pop og i mine ører meget fængende. Her synger hun sammen med Carlos Rivera i 2017. Sammen synger de Mexicana Hermosa (Mariachi version). Tekst af Natalia Lafourcade og Gustavo Guerrero.

Spansk og især portugisisk fado har meget, som vi mangler længere nord på. En inderlighed og nerve, som ikke slides så nemt op. Ikke hos mig i hvert fald. Jeg har dyrket Fado de sidste mindst 5 år, og bliver aldrig træt af det. Det kører nærmest som en båndsløjfe i mit hjem, og jeg plager gerne min omgangskreds og familie. Måske ville den være større hvis ikke…

Fado fra Portugal

António Zambujo er en rigtig smørbolle af en sanger, men det lyder s’gu meget godt. Her sammen med Roderta Sá og Yamandú Costa og Ricardo Cruz på hhv. guitar og bas. Lanceret i 2009. Det er en tolkning af Eu Já Não Sei (Jeg ved ikke mere), en sang af Domingos Gonçalves Costa og Carlos Rocha.

Portugisisk Fado er en musik- og sangtradition, som sporer sig tilbage til Portugal som stor søfartsnation.

Musicalsang fra New York US

Jeg har lige indtaget en rigsret, som hm… ikke landede så godt! Heldigvis er der en anden side af USA, som viser en anden side af landet. Sara Bareilles og Jason Mraz gør det brage godt i dette nummer, som er meget musicalagtig. Sangen It Only Takes af Taste.

Skriv et svar