Wilhelm Steinitz

Skak er så inspirerende, at jeg ikke tror på, at en god spiller er i stand til at have en ond tanke under spillet.

Spilaften

Torsdag (evt. lørdag) aften er der spilaften i beboerhuset. Primært skak og brætspil. Der er konstant interesse for at mødes omkring spil af den ene eller anden art. Kortspil har tidligere været det som har samlet os. Nu starter der skak i beboerhuset.

Skak

Skak hver torsdag kl. 19.00

 

Hvad enten du er nybegynder eller øvet skakspiller er du velkommen til at dukke op torsdag kl. 19.00 i beboerhuset. Det handler mest om at deltage – ikke at vinde. Dog skal det ikke forhindre os i at dyste i det små og evt. arrangere vores egne turneringer.

Skak har altid tiltrukket sig særlig interesse. Vi forsøger at starte faste spilaftener op med skak. Hvis det viser sig, at en anden ugedag er bedre, vil det blive meddelt. Det er altid svært at finde en dag, hvor alle kan. Anden prioritet er lørdag.

 
➡️ Læs alle reglerne for skak
Backgammon

Brætspil - adventure

 

Men der findes mange andre brætspil end skak. Intet er umuligt! Hvis der er andre brætspil, som frister skaffer vi det, der skal bruges. 

Vi har så det er muligt at spille:

  • skak
  • dam
  • kinesisk skak
  • ludo

 

Brætspil bliver også forbundet med forskellige adventure board games. Det kunne også være idé til spil i beboerhuset. Dam og backgammon kan også være en mulighed.

Kortspil

Kortspil

Har du lyst til kortspil og ønsker nogle at spille sammen med, så skriv til bestyrelsen. Så forsøger vi at finde nogle du kan spille med.

Overordnet gælder

Deltagerne sørger selv for evt. te og kaffe. Der må ikke indtages alkohol i forbindelse med spilaftener. Der er absolut ikke tilladt at spille om penge eller præmier.

Efter sidste spil rydder deltagerne selv op og gør rent efter sig.

Kontakt bestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller allerede ønsker at booke beboerhuset til en spilaften.

Din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om