Julen 2020

Børglumparken i julemåneden. Læs mere om aktiviteter.

Arrangementer og aktiviteter

Corona eller ej, vi gennemfører en række aktiviteter i julemåneden.

Julebagning 21. november

Julen tog vi allerede hul på med julebagning og julehygge lørdag den 21. november. Her havde Peter N. og Lisa forberedt dejen til gæsterne, som ankom efter tur. Der var gang julebagningen lige fra kl. 10.00 til 16.00, og rigtigt mange blev sat i gang med at snitte, ælte og bage. Det var vist på alle måder et vellykket arrangement. Corona-anbefalingerne blev fulgt ved, at deltagerne blev inddelt i hold, som efter tur kom til og kunne tage småkager med hjem efterfølgende.

Æbleskiver og julegløgg 29. november

Søndag den 29. november inviterer vi på æbleskiver og julegløgg. Igen er det Ruth, der står for det hele, og igen passer vi på ikke at blive flere end de 10 deltagere ad gang. Som ved caféen forlader de først ankomne til fordel for nye, der kommer til. Det må vi huske at respektere. På den måde kan alle få del i aktiviteten.

Julepynten er hentet i flere forskellige genbrugsbutikker

Julestue 2. december

Vi åbner døren i gildesalen for dem der gerne vil i gang med at julepynte. Maria Olterbech og Lisa står klar med materialer, udstyr, julepynt og en hjælpende hånd. Man kommer selv med underlag og lys. Med sig hjem har man derefter de juledekorationer, man selv har lavet.

Julefrokost 12. december

Lørdag den 12. december inviterer vi til julefrokost for alle beboerne. Der bliver helt sikkert fulde huse! Fordi vi har ikke en men to gildesale, har vi mulighed for at servere julefrokost til 20 beboere uden at bryde med corona-anbefalingerne. Bliver der flere end 20 deltagere, vil der være mulighed for at hente mad med hjem. Det bliver helt sikkert en succes som tidligere år.

Juleugen

Juleugen er for mange en travl uge med familien. Det får dog ikke lov til at stoppe vores aktiviteter. 24-25-26. december er dage sammen med familien. Den 27. december er en søndag. Der er der fællesspisning for de, der har tid og lyst. Onsdag den 30. december er der åben i vores café. Der er helt sikkert mange ting, der skal vendes om ovenpå en forhåbentlig hyggelig jul.

Nytår 2021

Som altid slutter vi året af med en rigtig nytårsfest med et festligt dækket nytårsbord. Kl. 12 skåler vi nytåret ind, og håber 2021 bliver lidt nemmere, end det år vi forlader!

Når vi nærmer os midnat plejer vi at samles indenfor, inden vi går udenfor for at se på fyrværkeriet, og måske for selv at skyde raketter af. Bliver vi flere end de tilladte 10 deltagere, må vi servere kransekage og champagne udenfor for de sidst ankomne – uden at komme til at fryse for meget.

Husk at vi holder afstand, bruger mundbind og spritter hænder! Vodka og tilsvarende er IKKE velegnet! 🤗

I december er der som altid fællesspisning og café. Velmødt til alle!

Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Skriv et svar

Læs mere