Historien bag​

Historien bag 1

Forhistorien

Før der var noget, der hed Børglumparken, var området en ubebygget grund, hvor de omkringliggende parcelhuskvarterer og lejerne i Bakkebo benyttede pladsen til årlige udendørs arrangementer.

Herningholm Å neden for afdelingen blev i 60erne benyttet til udledning af forurenet spildevand fra Herning by og forstaden Tjørring. Senere blev åen rettet ud for at imødekomme landbruget.

Man gjorde det for at sikre en effektiv afvanding og for at sænke grundvandsstanden. Udretningen øgede landmændenes udbytte og var meget udbredt i Danmark. Det var før, man begyndte at tænke i økologi og miljø.

I dag har tankegangen heldigvis forandret sig. Oversvømmelser i området omkring Lund Mølle og en stigende bevidsthed om, hvordan et åsystem fungerer, fik Herning Kommune og det daværende Forureningsministerium til at tænke nyt. Spildevandet blev renset og åen blev lagt ud i slyngninger igen. Undervejs blev Børglumparken tænkt, tegnet og bygget.

Historien bag 2
Idag med naturstier
Historien bag 3

Navnet

Afdelingen har sit navn efter dens nuværende adresse. Vejnavnet er hentet fra Børglum Kloster i Vendsyssel, uden at der dog er en direkte forbindelse hertil.
Kun Lundgårdsvej og Lundgårdsskolen har deres navne efter lokale stednavne. Her lå tidligere en større gård, St. Lundgård, og Lund Mølle lidt længere oppe ad Storeåen nedenfor afdelingen. Ingen af de to gårde eksisterer i dag. 

Byggeri

Byggeriet af Børglumparken blev påbegyndt 1987 og afsluttet 1989 under den daværende direktør, Tage Andersen. Byggeriet blev projektledet af Boligselskabet Danmark. Arkitekt var Søren Jensen, en gammel kending i Fruehøjgaard. Efter at Søren Jensens søn Mads Peter Jensen omkom i en trafikulykke oktober 2005, blev arkitektfirmaet solgt og eksisterer i dag ikke længere.

Historien bag 2

Afdelingen blev bygget i typisk tæt lav byggestil fra tidlig 80erne, med lyseblå og hvide farver samt rødt tegltag. Med små hyggelige gårdrum, små haver og for den tid pænt store altaner. Stilen blev bibeholdt helt frem til 2011, hvor en større renovering ændrede hele indtrykket.

De første beboere flyttede ind i efteråret 1987. Som almen boligafdeling blev der oprettet en afdelingsbestyrelse. Herefter fulgte en række bestyrelser med en række formænd i afdelingen. I starten fortælles der, at der var stor interesse for arbejdet. Navne og billeder af de første medlemmer af bestyrelsen er desværre ikke gemt.

Historien bag 5

Afdelingens formænd

I sin korte historie har afdelingen oplevet udskiftninger på formandsposten adskillige gange. Formændene tæller bl.a. Leif Marco Larsen, Claus Pilgaard (2001), Henny Jensen, Bjørn Pedersen (2002), Simon Frost Mortensen (2004) og Torben Ringsø Jensen (2005).

Formandsstorm

Igennem store dele af afdelingens eksistens har der været en del udfordringer med at få samarbejdet til at fungere, og flere gange har der været uro om afdelingens bestyrelsesarbejde. Således blev formanden forsøgt væltet på et ekstraordinært afdelingsmøde august 2010. Dog uden at det skete.

Tilsvarende var der tidligere en del knas i samarbejdet med boligselskabets administration og organisationens bestyrelse. Uenigheder om rollefordeling og kompetenceafgrænsning affødte en del diskussion.

Alt det er fortid i dag. Afdelingen og boligselskabet har fulgt den generelle tendens med større inddragelse og gensidig forståelse. Samarbejdet har vokset sig stærk

Renoveringen

Afdelingen fik ved etableringen rødt tegl, hvide altaner og gavltrapper af træ. Det kunne ikke holde i længden og blev skiftet ud i forbindelse med en større renovering i 2011.

Renoveringen blev afsluttet med et åbent hus-arrangement 28. november 2012.

Historien bag 6

Strategiplan

I efteråret 2012 udarbejdede bestyrelsen en strategiplan for bestyrelsens eget arbejde. Med planen blev den i stand til at planlægge konkrete projekter og dermed følge op på sagerne. Med strategiplanen blev det muligt for bestyrelsen at arbejde ud fra konkrete aktivitetsplaner. Det betød langt større stabilitet og ro om arbejdet.

Ny asfaltbelægning

Sommeren 2013 fik samtlige tilkørselsveje og parkeringsarealer en ny asfaltbelægning ovenpå den efterhånden meget nedslidte belægning. Af grunde der ikke er helt til at gennemskue, blev der aldrig lagt en egentlig slidbane ved etableringen.

Ny asfalt sommeren 2013
Historien bag 8
Ny asfalt sommeren 2013
Historien bag 9
Ny asfalt sommeren 2013
Ny asfalt sommeren 2013
Ny asfalt sommeren 2013
Ny asfalt sommeren 2013
Historien bag 10
previous arrow
next arrow
Slider
Historien bag 11

Beboerhuset

November 2013 ansøgte aktivitetsudvalget Fruehøjgaards Fond for Sociale Aktiviteter om penge til indretning af beboerhuset. Fonden bevilgede den 12. december 12.000 kr. og afdelingen lagde selv 6.000 kr. til.

Frugt- og urtehave

Allerede på et afdelingsmøde i 2009 besluttede afdelingens beboere, at afdelingen skulle have sin egen frugthave. Der gik endnu et par år inden den stod færdig, og i efteråret 2014 kunne de første frugter plukkes.
Undervejs kom der en urtehave til i mellemste gård. En gammel petanquebane, der stod til at skulle nedlægges, blev i stedet anvendt til 8 højbede med blomster og krydderurter.

Slider
Slider

Hadsten Carporte

2014-15 skulle vise sig at blive et travlt år i afdelingen. Et ønske om carporte i afdelingen kom på dagsordenen på et ekstraordinært afdelingsmøde den 10. juni 2014, og efter planen blev de sat op i foråret 2015. Projektet omfattede 8 carporte med åbne sider. Leveret af Hadsten Smede mellem Århus og Randers.

Udlejningsbesvær fra starten af fik afdelingsmødet til i 2015 at sætte lejen ned til 125 kr./md.

Væksthus

I det tidlige forår 2015 blev der opført et flot væksthus i det, der tidligere hed Oasen, og som der længe havde været megen diskussion om.

Væksthuset var en gave fra en personalegruppe i Herning Kommune. Børglumparken blev udvalgt på grund af afdelingens indsats på det grønne område. Afdelingen opfatter sig som en grøn afdeling, der levende er optaget af at handle og leve klimarigtigt og grønt.

Slider
Slider

Nye køkkener

På afdelingsmødet i efteråret 2014 besluttede afdelingsmødet, at alle køkkener i afdelingen skulle skiftes ud sammen med alle hårde hvidevarer. Projektet stod færdig i oktober 2015.

TV/Internet

Ved samme lejlighed besluttede beboerne, at bestyrelsen skulle komme med et oplæg til fælles TV/internet i afdelingen. Også her blev planen godkendt og senere gennemført i løbet af 2015.

Beboerne gik med til en frivillig tilslutning blandt eksisterende beboere, og at nye beboere blev tilsluttet ved indflytning.

Huslejenedsættelse

I 2016 godkendte afdelingsmødet et budget, der for første gang indebar en reel huslejenedsættelse.

Børglumparken er i dag en velfungerende almen boligafdeling med mange beboeraktiviteter. Ligesådan er der nu et godt og stabilt samarbejde i både afdelingsbestyrelsen og i forhold til administrationen. 

Indflytning, fraflytning og lejeledighed er faldet til et minimum og beboerne forbliver i afdelingen meget længere end hidtil.

Luk menu
Translate »